Om mig - Hundehjerte

Jeg hedder Christina, jeg er født i 1983. Jeg fik min første hund, Persille i 2018. 

I min familie og mit barndomshjem har der altid været hunde. Altid kun en af gangen, og det har altid været en blanding at sort labrador ofte med tyskkorthåret eller lign. i mixet. Mine forældre har aldrig gået op i hundetræning, men har klaret at få nogenlunde lydige hunde alligevel. 

Jeg ønskede dog at gå til træning da jeg fik hund. Jeg anede ikke hvor jeg skulle starte med “opdragelsen” så jeg meldte Persille og jeg til hvalpeholdet i DCH. 

Det var starten på min interesse for hundetræning. Den helt store interesse blomstrede dog først da jeg fik hund nr. 2 Mynte. Hun havde mange adfærds udfordringer som jeg arbejde meget hårdt på indtil jeg desværre måttet akut aflive hende som følge af komplikationer ved sterilisationen af hende.  

Det at stå med en hund som var bange for alt og alle, som ikke kunne være alene hjemme uden at ødelægge en masse og en hund som reagerede negativt på rigtig mange ting gjorde jeg nogle gange undervejs følte mig magtesløs i hvad jeg skulle gøre hvad jeg skulle adresserer først og hvordan jeg fik løst hendes udfordringer. Jeg havde heldigvis stor hjælp af en træner i klubben. Min motivation efterfølgende har været at jeg gerne vil hjælpe andre som står som jeg stod den gang med Mynte. 

Siden hen hvor Humle er kommet til, så har jeg lært rigtig meget omkring hvad båndet mellem hund og føre betyder i forhold til lydighed og i forhold til hvad man kan opnå med hundetræning i det samarbejde med hunden. 

Min uddannelse

Jeg er i 2024 færdiguddannet instruktør i DcH med  overbygningen i Nosework. 

Tranum 2025: Baglænskædning med Lotte Sørensen

Hundefører dag i kreds 1 Kursus: Spor

I efteråret 2025  DcH overbygningen til Agility. 

Udover at træne mine egne hunde og andres hunde i DcH regi, så løber jeg Canicross & K9 biathlon med Humle i K9 Runners Mariager

Kontakt